Baggrund

Jeg og min familie ( 3 børn) har boet i Værløse siden 1972. I 1997 blev jeg valgt ind i Værløse kommunalbestyrelse, hvor jeg blev formand for Teknik- og miljøudvalget. Jeg sidder nu i Furesø byråd (se nærmere under Tillidsposter).

Jeg er civilingeniør og H.D. og har siden 1974 haft lederjobs i erhvervslivet.

Efter 12 år i venturebranchen har jeg siden 2005 drevet eget konsulentfirma, hvor jeg tilbyder min erfaring og netværk til virksomheder med vækstpotentiale, der skal bruge kapital, strategisk rådgivning og gode råd for at komme videre. Siden 2008 har jeg lidt efter lidt afviklet mine “arbejdsforpligtelser” for at koncentrere mig om bestyrelsesposter, byrådsarbejdet i Furesø kommune, og mine andre hobbies.

Ud over lokalpolitik har jeg mange fritidsinteresser, men især:
Tennis, sejlsport, bjerg- og fjeldvandring. Jeg er medlem af Hareskov-Værløse Tennisklub, Farum Sejlklub og Historisk Forening for Værløse.

Det er ikke et overskud af tid, der har fået mig til at gå ind i politik, men en lyst til at præge kommunens udvikling ud fra det konservative værdigrundlag, så den vedbliver at være veldrevet og attraktiv at leve i.

Et kendetegn for Værløse/Farum området er miljø og naturværdier. - At ældre ikke føler sig ikke overset og glemte. – At børnefamilierne bliver støttet mest muligt. – At man kan dyrke sine fritidsinteresser i gode faciliteter, osv.

Sådan skal det også være fremover.

Der er lukket for kommentarer.