S, SF og venstre side i Byrådet roses for tiden af nogle borgere i forbindelse med budgetlægningen for 2009. De har nemlig stemt imod upopulære budget-beslutninger som lukning (salg?) af skolelandbru-get, lukning af skoleafdelingen i Jonstrup m.m.
Sagt lidt polemisk får venstrefløjen applaus for ikke at (turde?) foretage den prioritering som er kernen i alt politisk arbejde. Nemlig prioriteringen og valgene mellem for mange ønsker og visioner, og for få penge.
Da man ikke har “regeringsansvaret” for kommunen, falder ven-strefløjen for den klassiske fristelse til at lave budgetter, der bl.a. bygger på urealistiske forudsætninger, og brutalt sagt ikke hænger sammen.
Man indbygger en skatteforhøjelse, som alle ved, at konservative ikke vil stemme for, bl.a. fordi hovedparten af pengene skal afleveres ud af Furesø i udligning. Så hænger budgettet måske sammen på overfla-den, men på en verdensfjern og urealistisk måde.
Fra konservativ side synes vi, at dette års budgetlægning har været vanskeligere og mere ubehagelig end normalt.
Som bekendt er årsagen, at den sammenlagte Furesø-kommunes økonomi fra starten ikke hang sammen.
Vi har måttet gå med til prioriteringer og besparelser, som vi ikke ville acceptere, hvis vi havde mere magt i Byrådet. Men det er vilkårene, når man har påtaget sig det økonomiske medansvar for Furesø kommune.
Reduktioner i budgettet, eller manglende forøgelser, rammer nogle borgere mere end andre, og det er forståeligt, at de ramte føler sig generet. Men mon ikke selv de ramte forstår, at når der SKAL træffes ubehagelige beslutninger, så kan enigheden ikke være 100%, (selv om de ville have valgt/prioriteret anderledes).
Den konservative gruppe lever op til sit ansvar, når budgettet kræver, at der skal “vælges mellem pest og kolera”. Hvad vi beslutter afhænger af, hvad vi mener er bedst (eller mindst dårligt) for Furesø, – og ikke letkøbt ros.