Farum erhvervsområde skal moderniseres

“Erhvervsområdet i Farum er en rodebutik, hvor skrotvirksomhed, autolakerere, bunker af forurenet jord, lagervirksomheder og kemivirksomheder ligger i skøn uorden.” – skriver Alf Blume i et læserbrev i lokalavisen.

Det har han ret i, selv om der nu også ligger nogle højteknologiske virksomheder i området.

Fra konservativ side vil vi derfor foreslå, at der sker en modernisering af Farum erhvervsområde. Dels ved at udarbejde nye lokalplaner, der “skræddersys” til videnstunge og højteknologiske virksomheder. Dels ved gennem dialog med virksomhederne at fremme denne udvikling. Jeg tænker her på dels på virksomheder af denne type, der allerede ligger området. Dels på højteknologiske virksomheder, der kan tænkes at flytte til området.

Området er jo i forvejen attraktivt, med gode trafikale forbindelser. Allervigtigst er det dog, at i Furesø kommune bor den høj kvalificerede arbejdsstyrke, som alle dynamiske virksomheder har brug for.

Dette indlæg blev udgivet i Farum. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.